Velkommen

Aut. Psykolog Søren Bech Sanderhoff

Jeg hedder Søren, og jeg har arbejdet som autoriseret psykolog og hypnoterapeut i mere end 15 år.
Jeg bor og arbejder i det idylliske Haastrup ved Faaborg, og mine klienter kommer fra hele landet. Når du kommer hos mig, kan du forvente af få redskaber med hjem, som du skal øve dig på, for at skabe en hurtig forandring. En stor del af mine klienter er erhvervsdrivende. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening. Jeg tilbyder også akut-tider og hjemmebesøg / virksomhedsbesøg i særlige tilfælde. Uanset om du er psykologsøgende, pårørende eller bare nysgerrig, håber jeg, at du vil kunne finde den information, du søger, her. Ellers må du meget gerne kontakte mig.

Find rundt

Hvad kan jeg behandle?

Jeg behandler en bred vifte af symptomer og lidelser blandt andet angst, depression, OCD, stress, psykosomatiske smerter, seksuelle forstyrrelser og traumer. Derudover tilbyder jeg individuel coaching og supervision, og jeg er i øvrigt anbefalet af OCD-foreningen.

Vedr. erhvervsdrivende og virksomheder yder jeg coaching og vejledning ud fra de individuelle behov.

Parterapi eller skilsmisseterapi, afhængig af hvor I befinder Jer i forholdet. Det er vigtigt ikke at give op for hurtigt og samtidig er det vigtigt, hvis parforholdet slutter, at det gøres på en ordentlig måde. Se mere under behandlingsmetoder.

Besøg siden Symptomer for at læse mere.

Hvilke metoder bruger jeg?

Jeg benytter mig især af hypnose og kognitiv terapi i min behandling, men jeg bruger også andre metoder for at sikre det bedste og mest effektive forløb.

Læs mere om de forskellige metoder under menupunktet Behandlingsmetoder.

Hvad kan du forvente?

Det er rart at vide, hvem og hvad man kan forvente til sin første session. Under menupunktet Forventninger forsøger jeg at give dig et billede af, hvad det vil sige at være min klient.

Herudover er det vigtigt, at mine klienter får noget med hjem efter hver session, således at der kan ske en bedring / forandring. Jeg kan ikke sige hvor lang tid det tager, fordi det afgøres i processen. Ofte fader besøgene ud, hvor der bliver længere og længere imellem besøgene, nogle gange sker det gennem sms eller mail, for at fastholde forandringen over tid, og for at forebygge tilbagefald.

For mig er det yderst vigtigt, at vi arbejder sammen mod målet. Derfor har du også mulighed for at kontakte mig mellem sessionerne, hvis der sker tilbagefald, så prøver vi at klare det gennem telefonen eller finder en hurtig tid. Denne støtte koster ikke ekstra.

Priser

En lektion a 50 min. koster 1250,-
Jeg har tider sidst på eftermiddagen og først på aftnen og lørdagstider

Jeg arbejder som udgangspunkt kun i dobbeltlektioner dvs. 2x50min til 2500,-
Besøg i hjemmet / på virksomheden tillægges en time eller efter aftale.
Der betales kontant efter hver gang eller via MobilePay.
Udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før aftalt tid, betales med en time.
Afholdelse af gruppe supervision 2500,- pr time.
Afholdelse af hel eller halv kursusdag efter aftale.
Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen.
Jeg har aftaler med flere forsikringsselskaber.

Hvorfor opsøge psykolog?

Der kan være mange årsager til, at du opsøger en psykolog: måske har du angst, lavt selvværd eller depression; måske trænger du til nogle andre vinkler på dine problemer, eller måske er det bare vanskeligt at få dit liv til at fungere.

Uanset baggrunden er det naturligt, at man opsøger en person, som har erfaringer i at løse problemer. For nogen kan det være tabubelagt at behøve psykologhjælp, men det kan sammenlignes med problemer med bilen. I den situation er der ingen, der ville undre sig over, at du tager den med på værksted - tværtimod.

At opsøge hjælp til løsning af psykiske problemer kan kræve mod, og det skal der være forståelse for. Jeg gør, hvad jeg kan, for at kontakten bliver så tryg som mulig.

Min baggrund og arbejdsmåde

Inden jeg blev psykolog, arbejdede jeg som lærer og leder på friskoler, efterskoler og højskoler. Min baggrund har lært mig rigtig meget om det at være et helt menneske, hvilket er helt essentielt i behandlingen af psykiske lidelser.

Mine klienters succes er min succes. Jeg foretager derfor altid en grundig udredning af din problemstilling, og jeg tager løbende kurser, således at min viden om terapeutiske retninger og metoder er helt opdateret med den nyeste forskning.

Jeg lægger vægt på autencitet og god tid til at gå i dybden. Jeg trækker gerne på egne erfaringer, og du kan altid regne med ærlighed. Allervigtigst er relationen til klienten. Uden god kemi er der intet, der virker.